Om Terrorisme

"Terrorisme" er et underligt begreb. Det har teoretisk set objektive juridiske eller sproglige definitioner. Det amerikanske forbundspoliti FBI definerer terrorisme som følger:

• Involve violent acts or acts dangerous to human life that violate federal or state law;
• Appear to be intended (i) to intimidate or coerce a civilian population; (ii) to influence the policy of a government by intimidation or coercion; or (iii) to affect the conduct of a government by mass destruction, assassination, or kidnapping;

Overordnet skelner FBI mellem international terrorisme og "domestic terrorism" alt efter om det finder sted inden for USAs jurisdiktion eller udenfor. Men definitionen er rimeligt klar. 

Tilsvarende definerer Merriam-Webster ordbogen terrorisme som følger:

• The use of violent acts to frighten the people in an area as a way of trying to achieve a political goal.

Den eneste væsentlige forskel på de to definitioner er at FBIs definition kræver et lovbrud. Terrorisme begået af den amerikanske stat er altså en logisk umulighed, såfremt staten har lovgrundlaget i orden.

I praksis er definitionen dog en ganske anden. Betydningen af et ord er dets anvendelse i praksis. Dermed kommer alle mulige uklarheder ind, men sådan er sproget nu engang opbygget. Jeg vil her vove en foreløbig definition af ordet "terrorisme" som det anvendes i praksis, i hvert fald inden for en vestlig sammenhæng:

•  Vold eller trusler om vold, begået med politiske motiver af grupperinger som staten eller sekundært taleren misbilliger, især muslimer eller venstreorienterede.

FBI og Terror

Ovenstående definition er foreløbig, så også den skal måske modificeres. Lad os nu se på hvorfor FBIs definition er utilstrækkelig. Betragt projektet kendt som COINTELPRO - et forkortelse for Counter Intelligence Program, hvor FBI i en årrække chikanerede en lang række, primært venstreorienterede, bevægelser. Denne chikane antog mange former, deriblandt bagvaskelse, ulovlig aflytning, indbrud, infiltration, fremprovokering af splid blandt politiske dissidenter, justitsmord, vold og likvideringer. Ofte skete dette i samarbejde med lokale politistyrker. Blandt de mest kendte ofre for denne chikane var Martin Luther King. Efter Kings "I have a dream"-tale, reagerede William Sullivan, en af FBIs øverste ledere med et memo som indeholdt disse betragtninger "Vi må mærke ham nu, hvis vi ikke allerede har gjor det, som fremtidens farligste neger i denne nation, fra et standpunkt om kommunisme, Negeren, og national sikkerhed." Et referat fra et møde mellem FBI-ledere gjorde det klart hvad målet var, idet den indeholdt "en komplet analyse af fremgangsmulighederne for at neutralisere King som en effektiv neger leder." FBI indsamlede skidt om King og fandt ud af at han havde en affære uden for ægteskabet. Dette brugte de til at true King og tilsyneladende til at presse ham til at begå selvmord.

Kilder:

The Dark Side of "I Have a Dream": The FBI's War on Martin Luther King, Mother Jones, 28/08/2013

FBI tracked King's every move, CNN, 29/12/2008

Værre var justitsmordene. FBI forfalskede systematisk bevismateriale ved retssager mod folk organisationen ikke brød sig om. Et eksempel på dette er Black Panther-aktivisten Dhoruba al-Mujahid bin Wahad (født Richard Earl Moore), der blev dømt for at have hårdt såret to politibetjente under et drive-by skyderi i 1973. Al-Mujahid sad sammenlagt 19 år i fængsel, deraf 8 år i isolationsfængsel, indtil 1990, hvor det blev bevist at FBI havde tilbageholdt beviser for at Al-Mujahid var uskyldig.  Et andet eksempel er Black Panther-aktivisten, Elmer "Geronimo" Pratt, der sad 27 år i fængsel, heraf 8 i isolation, efter at være blevet dømt for kidnapningen og mordet på skolelæren Caroline Olsen, men blev løsladt efter at det kom frem at FBI havde tilbageholdt information, deriblandt at et nøglevidne var fast informant for dem og at vedkommende havde begået mened under retssagen. Den systematiske falsificering af bevismateriale vides med sikkerhed at have fortsat efter at COINTELPRO-projektet blev nedlagt. I 1998 gik daværende FBI-tekniker, Frederic Whitehurst, dengang regnet som USAs førende sprængstofekspert, frem med beviser om systematisk fusk med bevismaterialerne på FBIs kriminaltekniske afdeling. I 2001 blev det afsløret at den fremtrædende kriminaltekniker, kemikeren Joyce Gilchrist, havde sendt snesevis af mennesker på dødsgangen og lange fængselsstraffe ved at forfalske/tilbageholde bevismateriale og ved at begå mened i retten.

FBIs mangeårige leder, J. Edgar Hoover, opsummerede indstillingen til Black Panthers som følger: "Formålet med kontraefterretning er at skade BPP (Black Panther Pary, -red) og det er uden betydning om der eksisterer fakta til at understøtte anklagen." Det er dog langt fra kun Black Panthers, der var ofre for denne indstilling.

Der var desuden tale om likvideringer. Også her er de mest kendte ofre medlemmer af Black Panther-bevægelsen. Partiets talsmand, Fred Hampton, blev dræbt sammen med partimedlem Marc Clark under et raid  af Chicagos politi som en del af en COINTELPRO-operation. Fred Hampton blev bedøvet ved at hælde et kraftigt sovemiddel i hans drik. Mens han sov blev han dræbt ved nakkeskud. Ifølge en FBI-agent, M. Wesley Swearingen, sagde hans kollega Gregg York at "Vi forventede omkring 20 pantere i lejligheden, da politiet raidede stedet. Kun to af de sorte nigger fuckers blev dræbt, Fred Hampton og Mark Clark."

Medlemmer af Black Panthers er dog langt fra de eneste, der er blevet likvideret, kun de bedst dokumenterede. Et andet eksempel er indianeraktivister, der protesterede over magtmisbrug og undertrykkelse i reservaterne. Der var i sandhed noget at protestere over, da Dick Wilson, lederen af reservatet, havde deciderede terrorkorps, der dræbte mindst 60 af hans politiske modstandere. Efter en ildkamp blev indianeraktivisterne dræbt, umiddelbart efter at de havde overgivet sig. Disse omtales i Chris Hedges' og Joe Saccos bog Days of Destruction, Days of Revolt. Chris Hedges er tidligere journalist ved New York Times og vinder af Pulitzer Prisen. Et eksempel hvor FBI stod i løsere forbindelse til politiske mord var mordet på den hvide borgerrettighedsaktivist, Viola Liuzzo, der blev dræbt af fire Ku Klux Klan-medlemmer, hvoraf en af dem, Gary Thomas Rowe, var informant for COINTELPRO. FBIs leder, J. Edgar Hoover, spredte rygter om at hun var kommunist og lånte sine børn ud til seksuelt samkvem med sorte medlemmer af borgerrettighedsbevægelsen.

Mere om ovenstående:

http://en.wikipedia.org/wiki/COINTELPRO

http://en.wikipedia.org/wiki/Cointelpro_Papers

http://en.wikipedia.org/wiki/Fred_Hampton

http://en.wikipedia.org/wiki/Geronimo_Pratt

http://en.wikipedia.org/wiki/Dhoruba_bin_Wahad

http://en.wikipedia.org/wiki/Viola_Liuzzo

  Af nyere eksempler på magtmisbrug fra FBIs side kan nævnes FBI-whistlebloweren Sibel Edmonds beretninger om at FBI bad kontakter i Tyrkiet om at dræbe hendes famile, der på det tidspunkt boede i Tyrkiet. Dette skete efter 2001. Sibel Edmonds beretter om det i sin bog, Classified Woman. Sibel Edmonds har opbakning fra en lang række andre whistleblowers, deriblandt Daniel Ellsberg, der lækkede Pentagon Papirerne, Michael Levine, der var en af det amerikanske narkopoliti DEAs (Drug Enforcement Agency) mest fremtrædende agenter, Ray McGovern, tidligere CIA-officer, der har arbejdet på præsidentielt niveau og flere andre. Hun fik i 2006 PENs Newman Award, der gives til folk, der har kæmpet for ytringsfriheden. Hun kan altså ikke affejes som en hvem som helst.

  Et andet nyere eksempel er FBIs brug af provokatører overfor Occupy-bevægelsen. Occupy Cleveland blev infiltreret af en hårdkogt forbryder og FBI-informant, Shaquille Azir, der overtalte fem dumme pothoveder til at medvirke i et falsk terrorkomplot om at sprænge en bro i luften. Azir var manden bag planen og skaffede de falske sprængstoffer. Der ville aldrig have været en plan, hvis det ikke var for ham. Dette er langt fra det eneste eksempel. Nedenstående artikel, der gennemgår anslaget mod Occupy, beskriver også hvordan FBI sender provokatører mod amerikanske muslimer. Fire tåber fik et falsk Stinger-missil, der skulle skyde et jet-fly ned. Tilsvarende har FBI-informanter narret stupide medlemmer af miljøbevægelsen til terrorkomplotter, som f.eks. aktivisten Eric McDavid, der fik en plan om at sprænge en dæming i luften fra en FBI-informant. 

Kilde: The Plot Against Occupy, Rolling Stone, 26/09/2012

  Endnu et eksempel på et "terrorangreb" som FBI organiserede var Quazi Mohammad Rezwanul Ahsan Nafis fra Bangladesh. Denne fik en masse falske sprængstoffer fra FBI, som skulle bruges til at sprænge den amerikanske forbundsbank i luften. For denne forbrydelse fik han 30 års fængsel. Denne plan er fremragende gennemgået på bloggen, Du Er Journalist, hvis kommentarer til denne skandale kan læses her:

http://duerjournalist.wordpress.com/2013/08/12/danmarks-radio-fremstiller-terrorattrap/

Et andet, meget skræmmende eksempel, er disse papirer, hvor FBIs forsøg på at bekæmpe Occupy-bevægelsen diskuteres internt. Nedenfor kan det mest skræmmende stykke papir læses:

I nedenstående links diskuteres papirernes indhold:

 http://www.dailykos.com/story/2012/12/30/1174775/-FBI-Domestic-Security-Alliance-Coordinated-Occupy-Crackdown#

En mere dybdegående gennemgang, samt de samlede papirer kan læses her. Ovenstående dokument kan findes på side 61 i papirerne.

http://www.justiceonline.org/commentary/fbi-files-ows.html

Det korte af det lange er at den mest positive fortolkning af ovenstående er at FBI har kendt til snigskytteplaner mod Occupy, med konkrete planer om at dræbe bevægelsens ledere, og ikke har arresteret de skyldige eller informeret Occupy. Dette burde være FBIs åbenlyse pligt - kender politiet til mordplaner, skal de arrestere de skyldige og informere ofrene. Dette har FBI dog ikke gjort. Se nedenstående:

Attorney: FBI was aware of plan for snipers on Occupy Houston, Houston Chronicle, 31/07/2013

Planerne, eller tilsvarende planer, gentages få sider senere i papirerne, side 68 og 69.

I værste fald har FBI bifaldet mordplanerne, hvilket burde være utænkeligt, men givet FBIs tradition for politiske mord, er dette ikke tilfældet.

 

 

Så hvad er Terror?

Hvis terror er vold med det formål at skræmme folk ud fra et politisk formål, sådan som Merriam-Webster definerer det, så er det klart at de fleste af FBIs ovenstående aktiviter er terror. Hvis vi tager FBIs egen definition, så er flere af de ovenstående eksempler lovlige, og således ikke terror. Men tilbage står at adskillige af dem er ulovlige efter amerikansk lov, og således at regne for terror. Jeg citerer Church-komitéen fra 1975, et Kongresudvalg, der undersøgte COINTELPRO:

"Komitéen finder at de indenrigslige aktiviteter for efterretningsverdenen til tider brød specifikke forbud og forbrød sig mod de forfatningsmæssige rettigheder for amerikanske borgere. De juridiske spørgsmål in efterretningsprojekterne blev ofte ikke overvejet. I andre tilfælde blev de forsætligt ignoreret i den opfattelse at fordi projekterne tjente den "nationale sikkerhed" var loven ikke gældende. Skønt efterretningsofficerer lejlighedsvist undlod at fortælle deres overordnede om ulovlige projekter, finder Komitéen at de alvorligste brud med pligten var de overordnede officerers, som var ansvarlige for at kontrollere efterretningsaktiviteter og i almindelighed ikke sikrede overensstemmelse med loven.  

Mange af de teknikker, der blev anvendt ville være uacceptable i et demokratisk samfund, selv hvis alle deres ofre havde været indblandet i voldelige aktiviteter, men COINTELPRO gik langt ud over det...Bureaet (FBI, -Red) gennemførte en sofistikeret selvtægtsoperation, der sigtede direkte mod at forhindre First Amendments rettigheder til tale- og forsamlingsfrihed, ud fra den teori at forhindre væksten af farlige grupper og udbredelsen af farlige idéer ville beskytte den nationale sikkerhed og forhindre vold." 

Med andre ord, FBIs aktiviteter var ulovlige, gennemført med det politiske formål at presse og intimidere den civile befolkning til ikke at nyde godt af deres rettigheder. Dvs. terror ifølge FBIs egen definition.

Men FBI er ikke en terrororganisation. Det bliver den i hvert fald ikke regnet for. Dette er blot et eksempel. Man kunne lave samme gennemgang med CIA, blot ville forbrydelserne være værre. Ej heller bliver CIA regnet for en terrororganisation.

Lad os i stedet betragte det hjemlige. Forestil dig at en muslimsk fanatiker kaster en brandbombe ind af vinduet på en kristen kirke grundet had til kristne eller det danske samfund. Dette ville blive regnet for terror og fordømt som sådan. 

Men brandattentater mod danske og europæiske moskéer eller asylcentre  er ikke så sjældne endda.

Københavns moské udsat for brandattentat, Politiken, 30/11/2011

Brandattentat mod islamisk kulturcenter, Avisen, 16/10/2006

Brandattentat i natt mot moské, Aftonbladet, 22/10/2005

Brandattentat mod moské, Jyllands-Posten, 18/11/2004 (denne artikel er særligt interessant, fordi den går direkte fra brandattentatet til at diskutere muslimsk terror).

Brandattentat mod moské, Modkraft 02/12/2002 (den oprindelige DR-artikel som denne henviser til er ikke længere tilgængelig på nettet).

To fængslet efter brandattentat mod asylcenter, BT, 06/09/2000

Debattøren Rune Engelbreth har i nedenstående en gennemgang af danske terrorangreb, hvor angreb mod indvandrere figurerer prominent:

Terrorismens danmarkshistorie, oprindeligt bragt i Politiken, 16/09/2006

I nedenstående ses ekstremistiske danskeres reaktioner på et brandattentat mod en moské:

Højreekstremister fryder sig over brandattentat på moske, p77, 03/12/2011

Disse ugerninger bliver skam fordømt af langt de fleste blot mådeligt civiliserede danskere. Men de betragtes ikke som terror på samme måde, som når en muslimsk fanatiker begår forbrydelser. Tilsvarende med venstreekstremister, som i nedenstående leder fra Politiken, hvor lederen ligefrem kalder det "glædeligt" at disse sigtes for terror:

Ingen kære mor over for venstreekstremister, Politiken, 20/08/2011

De i artiklen nævnte forbrydelser er mange, grove og velovervejede, så jeg har ingen medlidenhed med de anklagede. Mine overvejelser går mere på selektiviteten i forhold til de forbrydelser som f.eks. FBI begår. Tilsvarende kaldes højreekstremistiske ildspåsættelser sjældent terror, og der er ingen offentlig erkendelse af at vi har et højreekstremistisk terrorproblem. Når de højreekstremistiske forbrydelser når et niveau som Anders Breiviks, bliver de kaldt for deres rette navn, men ret beset er de hos Politiken omtalte venstreekstremister jo "bare" de ildspåsættende højreekstremister i større skala.

Konklusion

Vi kan altså konstatere at statsterror, ulovlig eller ej, ikke regnes for terror, såfremt det er "vores" stat. Der er selvsagt ikke noget problem i at fordømme en eventuel iransk-sponsoreret likvideringskampagne i USA som terror, mens en FBI-sponsoreret kampagne ikke opnår status som terror. Vi kan ydermere konstatere at muslimske forbrydelser i langt højere grad regnes for terror end ikke-muslimers ditto. Endvidere er der en højere grad af erkendelse af venstreekstremistiske forbrydelser som terror, end der er for højreekstremister. Højreekstremister er dog også foragtede, og kan derfor benævnes terror. Jeg fremsætter derfor følgende definition af terrorisme igen:

• Vold eller trusler om vold, begået med politiske motiver af grupperinger som staten eller sekundært taleren misbilliger, især muslimer eller venstreorienterede

Vi kan altså konstatere at når der tales om terror i offentlig sammenhæng er der i langt de fleste tilfælde tale om intellektuel uhæderlighed.